Ny true crime podcast med garvede krimiforfattere
Der er styr på sagerne, når de to erfarne krimiforfattere og journalister, Lone Theils og Janne Aagaard sætter sig bag mikrofonerne i deres nye true crime podcast ‘Forbrydelse og straf’. Udover at være forfatter til den populære krimiserie om journalisten Nora Sand, er Lone Theils også erfaren journalist og er mangeårig korrespondent for blandt andet DR, TV2, Politiken og Berlingske. Janne Aagaard er uddannet i kriminologi, og har skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime podcast ‘Mord i Nord’.
Fælles er de om at have en kæmpe fascination af og viden om seriemorderens anatomi. Den viden deler de gavmildt med lytterne, når de med stor faglighed og indlevelse udfolder kendte og mindre kendte mordsager fra hele verden. Forbered dig på hårrejsende historier og et særligt indblik i politiets efterforskningsarbejde og seriemorderens mørke sind.
Podcasten kan lyttes på eReolen, Mofibo, Podimo, Nextory og Bookmate.
Forbrydelse og straf
med Lone Theils og Janne Aagaard
Antal episoder: 10
Første episode udkommer 1. maj 2023