|

Ny podcast: Historien om Bill Clinton

POTUS er tilbage med nye afsnit af deres serie om de mest definerende, interessante og skandaløse præsidenter. Denne gang handler om den karismatiske demokratiske præsident Bill Clinton og hans tid i Det Hvide Hus.

Podcasten ‘POTUS’ handler om amerikanske præsidenter, skandaler, storpolitik og skelsættende begivenheder. Værterne Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen stiller i den nye række af miniserier skarpt på de allermest interessante og betydningsfulde præsidenter, og på den tid, hvor de stod i spidsen for en af verdens mest magtfulde nationer.

I POTUS: Clintonland bliver du klogere på præsidenten Bill Clinton, der sad på posten fra 1993 til 2001. Igennem otte afsnit med spændende gæster får du et unikt indblik i en tid præget af økonomisk opsving, krig på Balkan, terrorisme i USA og ikke mindst Bill Clintons udenomsaffære med praktikanten Monica Lewinsky.

Du kan lytte til ‘Clintonland’ på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Har du hørt de andre podcasts i POTUS-serien? Hvis ikke kan du finde dem alle sammen her:

I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog “The Great Communicator” det meste med et smil.

I denne særudgave af POTUS handler det om præsident Barack Obamas embedsperiode fra januar 2009 til januar 2017. Du vil møde et karaktergalleri af prominente figurer, der har haft stor indflydelse på præsidentens gøren og laden, og få et indblik i hvordan det var at arbejde i Obamas Hvide Hus. Fra det store håb om “Change” og “Yes we can” til nøglerne blev afleveret til Donald Trump. Det her er ‘POTUS: Obamaland’.

Du kan lytte til ‘Obamaland’ på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

POTUS er den første danske podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Det handler om politik, magtfulde mennesker, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.

Du kan lytte til ‘POTUS’ på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Similar Posts