|

Alt om sundhed: Podcast om træning, fitness og kostplaner

Har du også svært ved at finde hoved og hale i, hvad der er rigtigt og forkert i forhold til kost og motion? Leder du også efter pålidelige ressourcer til at udvide din viden om sundhed, træning og madvaner, så er du kommet til det rette sted.

Vi har samlet en række podcasts fra Fit Living, der besvarer alle de spørgsmål, du måtte have til sundhed, og undersøger forskellige diæter og myter inden for sundheds- og fitnessverden. Uanset om du vil træne din krop efter graviditet, forebygge skader i forbindelse med træning eller vide, om LCHF-kuren virker, er der noget at lære mere om i en af serierne herunder.

FIT Undersøger: Myter om kost og vægttab

Har du styr på alle myterne, når det gælder sukkerindtag, forbrænding, vægttab eller alkohol?
FIT LIVING har inviteret Lars Klingenberg, studieadjunk i klinisk og forebyggende ernæring ved Københavns Universitet, i studiet til en snak om fup og fakta inden for den klassiske sundhedsformidling.

Du kan finde podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

En kur, der dur

Der findes et hav af slankekure, som giver deres bud på, hvordan du kan gå ned i vægt. Men virker de? Magasinet FIT Living har testet forskellige kure som Sense, 5:2 og NUPO sammen med en række kvinder. Hør her i serien, hvordan det er gået deltagerne, og få eksperternes bud på, om det er en kur, der dur.

Du kan finde podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

FIT MOM

Skal du droppe træningen, så snart graviditetstesten viser to streger? Hvornår er det tilladt at gå i gang med træningen igen efter en fødsel, og hvordan styrker du bedst din post-graviditetskrop? FIT LIVING har inviteret fysioterapeut Anette Paulsen i studiet for at få hendes bedste råd til, hvordan du får en sund og stærk morkrop med den rette træning både under og efter graviditeten.

Du kan finde podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Fit Living Podcast

Hvordan kan jeg gå fra at være sofasnegl til supermotionist? Er kulhydrater så farlige? Og kan jeg tabe mig ved hjælp af faste? Sundhed kan være lidt af en jungle at finde rundt i, og derfor har sundhedsmagasinet FIT Living inviteret eksperter som Henrik Duer, Michelle Kristensen, Anders Nedergaard og Anette Paulsen i studiet til at gøre os alle klogere på, hvad der er op og ned, når det gælder din sundhed.

Du kan finde podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Træning og skader

I “Træning og skader” kan du få gode tips og tricks, hvis skaden er sket. FIT Livings chefredaktør Sara Jin Smidt har inviteret fysioterapeut Anette Paulsen i studiet til at dele ud af sine bedste råd mod nedsunken forfod, hælspore, iskiassmerter, ondt i ryggen, skinnebensbetændelse og løberknæ.

Du kan finde podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Fra babyfedt til bryllupsfit: Camilla tabte 18 kilo

To graviditeter på tre år og plus 30 kilo som højgravid. FIT LIVINGs redaktionschef Camilla Natascha Nivaro har som alle andre kvinder taget på under sine graviditeter, men nu har hun besluttet sig for, at hun én gang for alle vil bekæmpe de kilo, der stadig hænger ved. Motivationen til at komme i gang er et kommende sommerbryllup, hvor hun særligt dén dag vil føle sig sund, stærk og FIT. Hør, hvordan Camilla fik succes med sit vægttab.

Du kan finde podcasten på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Husk altid, at din rejse mod sundhed og fitness er en personlig én af slagsen. Brug disse podcasts som dine vejledere, men lyt også til din egen krop og intuition. God lytning!

Similar Posts