Popkultur, personlige koder og (sex)panelet

Sommeren er over os. Varmen trykker, arbejdet er sat på pause og byerne står stille. Det er derfor en oplagt mulighed for at dykke ned i nogle af de mest interessante og perspektivrige podcasts fra Saga Talks. Vi har derfor samlet en liste med forskellige podcastserier om alt fra popkulturelle fænomener i 90’erne og 00’erne, grundenergier og dybdekoder, de sværeste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, til tidens største streamere.

Sexpanelet

Hvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?! Det er bare nogle af de spørgsmål, som Sexpanelet forsøger at finde svar på. Vært Emma Libner inviterer i hvert afsnit tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken

Anden omgang

I Anden omgang dykker værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard ned i 90’erne og 00’ernes helt store popkulturelle fænomener. Podcastserien handler om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, som har formet en hel generation – på godt og ondt. Louse og Lene går derfor til fænomenerne med et kærligt og kritisk blik og taler om, hvordan popkulturen har været med til at forme vores fælles forventninger til køn, kropsidealer og kærlighed

Talk Town Gaming

Comkean, Judex, Beduna og Den Mandige Elg er for mange ukendte navne, men hvis du spiller Minecraft, Roblox eller Among Us, så er det nogle af de helt store danske profiler. Derfor har Lulu på 9 år og Max på 12 år altså inviteret gamerne i studiet til en snak om, hvem de egentlig er uden for gaming-universet. Podcastserien handler først og fremmest om gaming, men også om venner på og uden for nettet. Talk Town Gaming er til alle dem, der vil klogere på gaming, og hvorfor det er så populært.

Talmagi

Din fødselsdato rummer meget mere, end du tror. Tallene 1-9 indeholder nemlig unikke budskaber og energier, og gennem dem kan du lære at forstå dig selv og din omverden på et dybere plan. I Talmagi undersøger vært Annasophia Petri Holm kendte personers talmagi-kode, og hvad de kan fortælle om dem. Gæsterne er alt fra OL-medaljevinder Pernille Blume, skuespiller Mathilde Norholt, til forfatter Sofie Riise Nors.

Kh Underlivet

Podcastserien Kh Underlivet er til dig, der savner et rum, hvor det er OK at være præcis, som du er skabt. Vært Emma Libner byder dig velkommen ind i et kropskærligt safe space med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer og tabuer. Sammen med gæster dykker Emma ned i temaer som polyamori, præventionsjunglen og den halve sandhed om fertilitet. Så læn dig tilbage og lyt til en podcast, hvor du med garanti kan blive klogere på nuancerne i seksualitet, idealer og kærlighed.

Det spirituelle hjørne

I Det spirituelle hjørne taler vært Annasophia Petri Holm om alt det, der ikke nødvendigvis kan måles og vejes. Sammen med en ekspert inden for et spirituelt område dykker Annasophia ned i, hvad det egentlig drejer sig om, og hvordan det kan bruges til at blive klogere på sig selv. Det kan være alt fra stjernetegnstydning og spådomme, til digital magi og vintersolhverv.

Du kan finde alle podcastserierne på Podimo, Mofibo, eReolen, Nextory, Saxo Premium & Bookmate

Similar Posts