Saga Talks vennebog: Florence McLean
I Saga Talks er vi heldige at producere podcasts sammen med en masse dygtige og spændende mennesker. Dem vil vi gerne introducere dig for, så derfor har vi fået dem til at udfylde vores vennebog, lige som man gjorde i folkeskolen.
Mød Florence McLean. Hn er cand.psych. fra Aarhus Universitet og har siden 2007 haft privat praksis. Hun har desuden en diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Crimonology Institute i USA. Hun beskæftiger sig især med profilering af kriminelle, og har skrevet flere bøger om emnet, blandt andet ‘Ondskabens pyskologi – profiler af seriemordere’ og ‘Seriemorder – Mennesket bag monsteret’.
I podcastserien ‘Mennesket bag monsteret’ udfolder Florence Mclean den amerikanske seriemorder Arthur Shawcross’ liv. Med udgangspunkt i en brevudveksling mellem Florence Mclean og Arthur Shawcross og med input fra eksperter i psykologi, psykiatri og politiefterforskning, følger vi ham fra barn til voksen og forsøger at få svar på, hvad der kan ende med at gøre et uskyldigt barn til et koldblodigt monster.
Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være:
Sjov. Overtænkende. Seriøs
Hvad handler min podcast om?
Seriemorderen Arthur John Shawcross og hans livshistorie igennem vores kommunikation, hvor jeg forsøgte at finde ud af, hvorfor blev han seriemorder – forståelse og forebyggelse.
Min absolutte yndlingspodcast?
Lytter ikke meget til podcast, men skal jeg nævne en, så bliver det nok: Mind of a Monster – the Butcher Baker.
Lige nu lytter jeg til…
Cases til min kommende bog – hvilke vil jeg jo ikke afsløre endnu!
Det bedste jeg ved…
Grine og lave sjov sammen med dem jeg holder af.
Det værste jeg ved…
Når nogle bliver gjort skade på, fysisk, psykisk eller/og seksuelt.
Da jeg var lille, ville jeg være…
Biolog med speciale i insekter – for dem var jeg bange for, og jeg ville af med den frygt.
Min guilty pleasure er…
Alt med sukker i det elsker jeg, men må egentligt ikke spise sukker og får det skidt når jeg spiser det.
Sidste gang jeg græd, var…
Da jeg fik at vide , at min mor er syg.
Sidste gang jeg grinte, var…
I morges sammen med min mor.
Jeg er stolt af…
Mange ting! Min mor og far – min kæreste.
Podcasten ‘Mennesket bag monsteret’ kan lyttes på eReolen, Mofibo, Podimo, Saxo Premium, Nextory og Bookmate.