Studentermedhjælper til Saga Talks

Hvem er vi?
Saga er det største digitale forlag i Danmark, og en del af forlaget Lindhardt og Ringhof og Egmont. Vi har udgivet over 50.000 e-bøger og lydbøger, og udgiver derudover en lang række forskellige podcasts under navnet Saga Talks. Vi samarbejder med Lindhardt og Ringhofs redaktioner, forfattere, podcastere, producenter og forlag om at producere og udgive podcasts.

Hvad går stillingen ud på?
Vi søger en studentermedhjælper til vores podcastredaktion, Saga Talks, der blandt andet skal hjælpe os med at søsætte vores seneste store projekt, hvor vi skal arbejde med at genudgive et stort arkiv af podcasts fra radio24syv og 24syv.

Eksempler på opgaver:
• Oprettelse af titler
• Systematisere og gennemarbejde store mængder metadata
• Udgivelse af episoder gennem forskellige forlagssystemer.
• Gennemlytning af bearbejdede episoder
• Lette klippeopgaver (Jingler)
• Tekstproduktion og udarbejdelse af opslag til Instagram
• Diverse små marketingopgaver såsom klip af videoer til Instagram

Vi forestiller os at du…
• Er god til at holde orden, er detaljeorienteret og har et godt overblik
• Kan arbejde selvstændigt og systematisk
• Er servicemindet og imødekommende
• Er studerende med 2-4 år tilbage af din uddannelse
• Eventuelt er ved uddanne dig indenfor humaniora, kommunikation, journalistik, eller lign.
• Interesserer dig for lyd, litteratur og medier

Det praktiske
• Stillingen er 10-15 timer/ugentligt
• Ansættelse snarest muligt
• Ansøgningsfrist: 31. januar. Vi indkalder til samtale løbende.
• Du kan søge stillingen ved at sende en kort ansøgning til ask@sagaegmont.com, ligesom du også er velkommen til at skrive til denne mail, hvis du har spørgsmål til stillingen.
• Læs mere om Saga Talks på www.sagatalks.com

Similar Posts