Her er de bedste podcasts til din sommerferie

Skal du på solferie eller bare slappe af herhjemme? Tag underholdningen med dig, uanset om du skal slappe af ved stranden, i sommerhus eller på et spændende roadtrip.

Podcasts er det perfekte selskab og kan få timelange køreture og dovne eftermiddage til at flyve afsted. Vi har samlet en liste over de bedste podcasts, der vil holde dig engageret og underholdt hele sommeren.

Mennesket

Antallet af ting, vi ikke ved, stiger eksponentielt med mængden af vores viden. Hver gang vi opdager noget nyt, rejser det endnu flere spørgsmål. Og det elsker vi. For den nye viden gør os klogere, men også mere nysgerrige.

I den her serie er vi nysgerrige på mennesket. Vi zoomer ud til universet, grundstofferne som alt består af, og går i detaljen med mikroorganismer i milliardvis, der lever sammen med os. Hvis du interesserer dig lidt for dig – og hvem gør ikke det – så skal du lytte med, når Johan Olsen og Nanna Winther spørger: Hvad er et menneske?

Du kan lytte til podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Under Overfladen

Kom med ned under overfladen, ned i havets dybe stille mørke, til en ukendt verden hvor ubådene hersker. Dette er serien om ubåde – fra de første opfindelser og landvindinger til ubådenes helt afgørende betydning i de store verdenskrige stiller vi skarpt på fascinationen af det farlige liv under overfladen. I denne serie får du serveret den moderne krigshistorie fortalt fra ubådenes perspektiv.

Din vært er journalist Kristoffer Lind, mens dine eksperter er Søren Nørby, historiker og adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet og Rasmus Dahlberg, historiker og lektor ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet.

Du kan lytte til podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

På Stribe

Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier.

I ‘På stribe’ tager Christoffer Greenfort og Andreas Illum lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om de værste seriemordere i historien.

Du kan lytte til podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Reaganland

POTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag.

I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode, der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler.
Uanset om der var tale om skandaler eller sejre, så tog “The Great Communicator” det meste med et smil.

Du kan lytte til podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Forbrydelse og Straf

Har du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig.

De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren.
Her får du endelig det program, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.

Du kan lytte til podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Kend din Kierkegaard

Du kender måske Søren Kierkegaards navn, men ikke hans skrifter og tanker. Det, han skrev og tænkte, har at gøre med dig og mig, og vores liv i verden, med vores undren over tilværelsen og med spørgsmålet om, hvordan vi bedst lever vores liv.

Kierkegaard skrev om kærligheden og angsten, fortvivlelsen og troen, sorgen og glæden og fremfor alt om, hvad det vil sige at være menneske i en verden, der hele tiden forandrer sig.

Det er noget af alt det som din vært Pia Søltoft vil fortælle dig om i denne podcastserie, hvor du forhåbentlig bliver klogere på dig selv gennem Søren Kierkegaards beskrivelser.

Du kan lytte til podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Jeg er lige død

I denne samtalepodcast giver Daniel Hoff en række kendte danske mænd muligheden for at skrive deres egen nekrolog. Det udvikler sig til samtaler om døden, livet og det vi efterlader, når vi en dag ikke er her længere.

Du kan lytte til podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Kvart i sex

‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. Sexologerne Amanda Lagoni og Asgerbo Persson er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold – også det, der er svært og gør ondt.

Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!

Du kan lytte til podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Blåt blod og bedrag

Hvor meget skurk er der i Dronning Margrethe, og hvor mange skeletter efterlod Dronning Elizabeth i de royale skabe?

Blåt blod & bedrag er kulørt kongestof fyldt med krimi, skandaler politik og vanvittige historier fra de royale gemakker.

Sammen med en række kloge gæster kommer du i hvert afsnit på rundtur i et af klodens mange monarkier og hører om de skandaløse kongelige, som intet kongehus kan sige sig fri for – fra ægteskabsbrydere over menneskerettighedsbetvingere til kongen, der angiveligt serverer sin sæd for udvalgte undersåtter.

Du kan lytte til podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Kh Underlivet

Kh Underlivet er samtalepodcasten for dig, der savner et rum, hvor det er OK at være præcis, som du er skabt.

Dig, der er nysgerrig på din krops hemmeligheder. Og dig, der er træt af at gemme bind i ærmet, når du har menstruation. Velkommen til et kropskærligt safe space med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer og tabuer.

Din vært er journalist og forfatter Emma Libner, der i selskab med spændende gæster sætter fokus på forskellige problematikker om underlivet.

Du kan lytte til podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Hjemmets noveller

Blodig midsommer

Her får du romanen ‘Blodig midsommer’, der har været bragt i ugebladet Hjemmet.

“Det hele startede med et makabert fund i sankthansbålet, men det var kun begyndelsen…”

Du kan lytte til podcasten på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Eventyr på gennemrejse

Hvad gør man, hvis man midt i livet indser, at man ikke kan leve med, at resten af livet skal være en gentagelse af den første del, mens ens ægtemand gennem 23 år ikke forstår, hvad man mener, men i stedet er godt tilfreds med tingenes tilstand?

I denne podcast-romanserie fra Hjemmet følger vi Sonja, der er groet fast i sit trivielle liv med manden Carl, der aldrig vil ud, men kun vil se fodbold i sofaen. Men så dukker Herbert op, en charmerende kok, der tager hende med storm.

Du kan lytte til podcasten på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Med venners hjælp

Alle i opgangen har noget at slås med: Chili kan ikke få en praktikplads som konditor. Hans er ikke sikker på, at han magter at overtage ansvaret for sit barnebarn, mens hans søn er i fængsel. Og Anni vil gerne forsones med sin datter, der har slået hånden af hende, fordi Anni ikke kunne forlige sig med, at datterens kæreste er en kvinde.

Du kan lytte til podcasten på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Romaner og noveller – Hjemmets fiktionspodcast

Her kan du gå på opdagelse i et særligt udvalg af Hjemmets noveller og romaner.

Du kan lytte til podcasten på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Similar Posts