Madlavningspodcasts: 5 kulinariske eventyr på lyd
Madlavning er en kunst, der normalt nydes gennem smag og syn, men hvad med at opleve det gennem ørerne? Lyt med til en af disse fem gastronomiske podcastserier og opdag, hvordan de kulinariske oplevelser bliver oversat til sjov og underholdende lyd.
Traditionelt set er madlavning en aktivitet, der er stærkt forbundet med synssansen. Vi elsker at se farverige råvarer blive til lækre retter, og hvordan kokke elegant håndterer knive, gryder og pander. Det visuelle aspekt er en stor del af vores madoplevelse, men forestil dig nu at kunne nyde det samme, bare gennem lyd.
For at formidle kogekunsten på lyd må man skrue op for kreativiteten. Derfor er disse serier fyldt med humor, sproglighed og godt humør – alt det, der skal til for at fremmale det indre billede af sprødheden i en friskbagt croissant eller dampen fra en saftig bøf.
Disse podcasts er en glimrende anledning til at opdage nye opskrifter, fordybe sig i forskellige madkulturer, høre røverhistorier fra madlavningsbranchen og få ny inspiration til når vi selv skal i køkkenet.
De to styrvolter, Nikolaj Kirk og Zissel Kjertum-Mohr, inviterer dig med på et nyt eventyr og på en ny ret i hvert afsnit. Kom med til Mongoliet på jagt efter løg og tartar – og til Sydsudan efter en helt særlig grød. Men husk, at fortællingerne er udtryk for værternes helt egen opfattelse af virkeligheden og derfor kan være farlige for folk, som kun søger reel fakta. Vi har derfor et krav til dig om at gå til værket med en røverhistories tilgang og ikke tage alt for pålydende. Det må være lytterens egen pligt at opretholde god ro og orden. Ohøj sømand, nu spiser vi!
Du kan finde podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.
Lyt med, når Gastros chefredaktør, Jesper Uhrup, besøger og taler med kokke, anmeldere og kendere om god mad. Mød for eksempel manden bag Danmarks mest hypede restaurant, Rasmus Munk, eller sid til bords med Politikens madanmelder Lærke Kløvedal.
Du kan finde podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.
Det lille osteshow er showet for dig, der enten elsker ost eller elsker at hade ost. Ligegyldigt hvad er det lille osteshow noget for dig. I hvert afsnit formidler værterne Andreas Lindinger Saxild og Minna Haddar en ost ude fra den store verden, smager på den og giver dig anbefalinger til dit næste osteeventyr. Trænger du også til en god ostet gang underholdning, så find dit næste ostefix lige her.
Du kan finde podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.
Følg sæsonen, og tag med på sanketur efter naturens vilde smage. Thomas Laursen og Peter Ørbæk viser, hvor nemt det er at nyde det vilde spisekammer, når de sammen drager ud i de vilde urtehaver, samler hvad de kan finde, og bruger det i køkkenet. En podcast fra Talk Town og Euroman.
Du kan finde podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.
Feder rødvin mere end hvidvin? Får du mere ondt i hovedet af rødvin? Hvad sker der i det gamle vinområde bordeaux? Og hvad er grunden til, at kineserne bliver bedre og bedre til at lave vin? Lyt med, når Gastros chefredaktør, Jesper Uhrup i samtale med Gastros erfarne vinredaktør, René Langdahl Jørgensen, gør os klogere på vin.
Du kan finde podcasten på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.