Saga Talks vennebog: Louise ‘Twerk Queen’ Kjølsen og Lene Stavngaard
I Saga Talks er vi heldige at producere podcasts sammen med en masse dygtige og spændende mennesker. Dem vil vi gerne introducere dig for, så derfor har vi fået dem til at udfylde vores vennebog, lige som man gjorde i folkeskolen.
Mød Louise Kjølsen og Lene Stavngaard, der er aktuelle med deres nye podcast ‘Anden omgang’, der handler om popkultur i 90’erne og 00’erne set med moderne, normkritiske briller. Louise Kjølsen er kendt som danser, psykolog og debattør, og Lene Stavngaard er Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Begge er dybt optaget af debatten om køn, krop og seksualitet og aktive i debatten om normer og tabuer – og så er de bedste venner!
Du kan lytte til podcasten hos Podimo fra d. 6. oktober.
Anden omgang
med Louise Kjølsen og Lene Stavngaard
Antal episoder: 10
Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være:
Louise: Modig, loyal og fjollet.
Lene: Ekstrovert, rummelig og finurlig.
Hvad handler min podcast om?
Louise: Om at kigge tilbage på alle de ting, der fyldte i mit liv, dengang jeg var teenager, med friske 2023-øjne og undersøge fortællingerne om køn, krop og seksualitet, som jeg blev opdraget ind i.
Lene: Den handler om venskab, men mest af alt om de forestillinger og fejlagtige fakta der findes om køn, krop og seksualitet i vores samfund. Popkulturelle fænomener er nutidens spejl og fremtidens formgiver af forventninger til køn, kropsidealer og seksuel adfærd. Louise og jeg tager derfor et kritisk blik på film, musik og bøger fra 90’erne og 00’erne, hvor vi voksede op, for at skabe refleksion, diskussion og modfortællinger.
Min absolutte yndlingspodcast?
Louise: Det Vi Taler om – den bedste blanding af gossip, politik og nyheder.
Lene: Jeg var meget optaget af Man kan aldrig vide fra den daværende Radio 24syv fordi den både var dokumentar, graverjournalistik, true crime, kærlighedssvindel og Joker-filmen i én serie. Hvorfor hovedpersonen mangler en finger er der nemlig mange forklaringer på.
Lige nu lytter jeg til…
Louise: En playliste med Britney Spears, Destiny’s Child og Usher – fordi jeg efter podcasten er faldet ned i 00´er-kaninhullet.
Lene: Nyhedspodcasts, men elsker også nørderi og det meste med Mathias Helt.
Det bedste jeg ved…
Louise: Er at synge højt for Lene i vores podcast! Især Toxic med Britney Spears eller Spice up your life med Spice Girls.
Lene: Menneskerettigheder, stærk mad og sjove mennesker (Louise især)!
Det værste jeg ved…
Louise: Er at blive slutshamet – det er både trættende, kikset og total last century!
Lene: Rummet (som i outer space), katte, lyden af papkasser og manglende empati.
Da jeg var lille, ville jeg være…
Louise: Advokat, fordi min tandlæge mente, at jeg kunne argumentere mig ud af alt- meget ligesom Cher fra Clueless
Lene: Bibliotekar, da min mor fortalte mig, at man måtte læse alle bøgerne i arbejdstiden.
Hvis jeg var et dyr, ville jeg være…
Louise: En kat, hvilket min podcastmedvært og BFF Lene er skrækslagen for, så det er godt, jeg ikke er et dyr.
Lene: En hummer, de er loyale, smager lækkert, ikke bange for at gå dybt og vokser hele livet.
Sidste gang jeg græd, var…
Louise: Ikke da jeg genså “The Notebook”. SLET ikke, overhovedet ikke, for det er en dum film, som jeg overhovedet ikke græd til -heller ikke selvom jeg kendte plottet- ikke en eneste lille bitte tåre!!
Lene: Da vi skulle gense the Notebook – var meget træt af, at jeg faldt i.
Sidste gang jeg grinte, var…
Louise: Da lillebroren i “Kærlighed ved første hik” skulle købe kondomer aka kadonger aka sådan nogle knaldballoner man bruger med damen – den scene er STADIG pissesjov!
Lene: Da jeg beskrev mig selv som finurlig, det engelske quirky er lidt mere passende.
Min guilty pleasure er:
Louise: Hvidt brød med TANDsmør og sleazy amerikansk reality tv – og jeg er på INGEN måde guilty over det!
Lene: Børneslik, ikke fordi jeg tænker, at man skal føle sig skyldig over sukkerindtag, men fordi det er mit mindst voksne træk. Jeg kan ikke fordrage chokolade, men elsker kæmpe vingummidyr med skum og kunstige farver.
Jeg er stolt af:
Louise: At blive betalt for at se mine yndlings teenageserier og -film. Og ikke mindst, at tale med min BFF om dem – så har man altså vundet i livet! Og så mit bidrag til den feministiske dagsorden ved at sætte fokus på slutshaming af unge kvinder, som blev en del af den offentlige debat.
Lene: Louise! Og nogle af de samfundsforandringer, som jeg har været med til at skubbe i den rigtige retning: Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, bedre seksualundervisning og obligatorisk seksualundervisning på ungdomsuddannelserne.